FairTrade eller ej?

Der er i øjeblikket en del debat i Danmark omkring anvendelse af børnearbejde i forbindelse med produktion af chokolade. Problemet med børnearbejde i på kakaoplantagerne er helt klart størst i Vestafrika, hvorimod Ecuador og Brasilien i langt højere grad har indført acceptable arbejdsvilkår i alle led i produktionen af kakaobønnerne.

I forbindelse med artiklerne er det bl.a. dokumenteret, at selv meget kendte danske virksomheder i branchen køber ind fra virksomheder, der primært eller næsten udelukkende benytter sig af deciderede slavebørn. I den forbindelse bliver bl.a. et par schweiziske chokoladeproducenter hængt ud (bl.a. Lindt), hvilket ikke forekommer mig helt rimeligt. Det er nemlig meget tydeligt, at i Schweiz er forbrugerne – og ikke mindst detailkæderne Migros og Coop – meget bevidste om kvalitet i forbindelse med chokoladeproduktionen, herunder ordentlige forhold til alle led i kæderne. Derfor oplever man i meget høj grad, at chokolade i Schweiz er underlagt forskellige former for mærkning, herunder Fairtrade-mærket.

Nu kan det selvfølgelig være svært som forbruger at vurdere, hvor meget substans og virkelighed, der er bag alle disse mærkningsordninger, men det er min klare opfattelse, at de tillægges rigtig stor værdi – især i Schweiz – samt at mærket chokolade fremkommer relativt mere hyppigt, end det er tilfældet i Danmark.

Det er ganske almindeligt, at chokolade fra f.eks. Brasilien eller Ecuador fremhæves i udstillingen af varerne som noget positivt.

Det er også værd at bemærke, at Schweizerne indtager hele 7 gange så meget chokolade som Danmark i gennemsnit og som nation hele 10 gange så meget som Danmarks, så debatten og sammenligningen de to lande imellem er ikke helt uvæsentlig.

En anden og ikke uvæsentlig ting er forskellen i kvaliteten af chokoladen. I Danmark er fokus primært på prisen og discountbutikkerne underbyder hinanden for at kunne tilbyde den laveste pris, men sandelig også den dårligste kvalitet på markedet. I Schweiz er det helt omvendt; folk går primært efter kvalitet og i langt mindre grad efter prisniveauet. Nu hjælper det selvfølgelig også, at der ikke er samme former for sukkerafgifter, hvilket gør, at en god pakke chokolade på 100 gram koster fra 3,- til 4,- kroner, mens en rigtig lækker plade chokolade koster under 20,- kroner.

En sidste tanke, som trænger sig på, og som er vigtig at give plads er, hvad sker der så med børnene i Vestafrika, hvis man vælger at boykotte at købe chokolade, der er produceret af børneslaver? Hvad er deres alternativ? Er det fattigdom og i yderste konsekvens døden, eller er der et bedre og reelt alternativ til det underbetalte arbejde som børnearbejder?

Jeg kender desværre ikke svaret, men vi bør kende dette, før vi vælger udelukkende at købe kvalitetschokolade fra Sydamerika.

Mange hilsener,
Robin Roy Krigslund-Hansen