Velgørenhedsorganisationer

Jeg har det virkelig svært med danske velgørenhedsorganisationer!

På den ene side så gør rigtig mange af dem et stort stykke arbejde for at skabe opmærksomhed om problemer i den tredje verden i form af sult, hungersnød, borgerkrige og andre humanitære katastrofer, som selvfølgelig fortjener befolkningens opmærksomhed og økonomiske støtte.

Så langt er vi enige.

Men omvendt, så hører man gang på gang om de skyhøje lønninger i toppen af disse organisationer og de til tider astronomiske gyldne håndtryk, der bliver delt ud, når organisationens danske ledere skiftes ud. Er det virkelig for meget at forvente, at personer der er ansat i velgørende organisationer viser storsind overfor sagerne, som de repræsenterer, og dermed ikke udnytter ethvert forsøg på at tilrane sig en astronomisk personlig gevinst? Dermed ikke sagt, at disse personer skal arbejde ulønnet eller til en ussel løn. Bestemt ikke. Men det virker på mig meget uetisk, at de ligefrem hæver millionlønninger og tager imod enorme afskedigelsesbonusser, da disse økonomiske midler selvsagt går fra egne midler og dermed kraftigt begrænser deres økonomiske bidrag til de mennesker og sager, som deres organisationer burde kæmpe indædt for.

Så længe at en så stor del af pengene ender i den danske organisations lommer, fremfor hos menneskerne i nød, så har jeg virkelig svært ved at støtte disse velgørenhedsorganisationer. Jeg ved godt, at jeg dermed generaliserer og dømmer samtlige organisationer over én kam, hvilket selvfølgelig ikke er helt retfærdigt. I stedet fortrækker jeg at give penge til privatpersoner eller mindre organisationer, som selv rejser ud i Verden og anvender midlerne hvor det gør en forskel og samtidig troligt vender tilbage med dokumentation i form af de resultater sponsorater og tilskud har skabt helt konkret for disse mennesker.

Robin Roy Krigslund-Hansen